Jeg er skide træt af det hele, drenge. Jeg er skide træt af hele den store trivielle verden jeg har bygget omkring mig, jeg er skide træt af, at intet forandrer sig, og jeg er skide træt af, at jeg er for træt til at træde ud af døren og ændre det selv. En stor poet sagde engang: "Your brain is a lazy son of a bitch, and you've gotta change things up to keep it alert. The more radical the change, the more likely the fresh insight, and the less likely you'll wake up wanting to die."
Okay, stor poet og stor poet. Det var Danny fra The Gradual Report på youtube.
Men for tiden er jeg virkelig begyndt at kunne mærke, at mit liv er ved at blive en kedelig spand lort. Jeg er træt af at sidde fast i min åndssvage døgnrytme der holder mig oppe til klokken 2-4 hver nat, og så sove indtil klokken kvart i otte og være mega træt hele dagen. Jeg er skide træt af, at mit indtryk af en normal dag er fyldt hovedsageligt med undertrykt utilfredshed, og jeg er skide træt af, at de glæder der kommer til mig, går lige så hurtigt som de kommer. Jeg er skide træt af, at blive til den nedern, utilfredse, triste, trætte Kasper igen, så snart jeg tager hjem fra byen, og så glemme alt om hvor meget jeg hyggede mig derinde. Jeg er træt af hverken at kunne synge eller spille guitar lige så godt, som jeg vil kunne. Jeg er FUCKER træt af, at jeg er så liderlig at det hele tiden handler om, hvordan fanden jeg skal lave damer. Jeg er træt af mit hjemmerul, det smager af lort. Jeg er fandeme træt af det hele.
Jeg har brug for forandring, for jeg gider ikke leve som jeg gør længere. Jeg gider ikke være en doven røv, der udskyder sine lektier, og jeg gider ikke længere være en hormonbombet, liderlig teenagedreng. Jeg gider ikke længere kigge på de samme kolde gader, og de samme ulykkelige mennesker der render rundt i dem. Jeg gider ikke længere at bruge mit liv på at vente. Jeg vil have livsstilsforandring, men hvordan fanden gør man det? Man vågner jo ikke bare en morgen og erobrer verden på ny. Jeg vågner jo ikke imorgen, og er pludselig fyldt med initiativ og kreativitet og lykke. Jeg sidder fast her, i min dovenskab, og jeg gider det ikke mere.
Jeg skriver alt det her shit, i et håb om, at hvis jeg får det kradset ned, så hjælper det mig til at tage det første skridt. Fordi hvis mit liv ikke snart ændrer sig, så gider jeg det snart ikke længere.
Jeg har en hel del mere at komme af med på det her emne, men det gemmer sig desværre... Nu vil jeg gå i seng.
